Uddrag fra mit speciale: Om handlingsvalutaer

[uddrag fra mit speciale, s. 90ff]

“Handlingsvaluta -­ et begreb til at begribe mellemrummenes mellemrum

Centralt i begrebet handlingsvaluta er det, som jeg med Deleuze kalder affektøkonomien. Det er en meget enkel model, som Deleuze har fra Spinoza. Iflg denne model udgøres en krop127 af en række forbindelser, rapports, og disse forbindelser er det, som konstituerer kroppen. Idet to kroppe møder hinanden, præsenterer de sig på forskellige måder for hinanden. Visse af de måder ­ de facetter under hvilke en krop præsenterer sig for en anden, virker til at svække den andens konstituerende forbindelser (Deleuze 1980). Andre til at forstærke dem. Denne vekslen mellem styrkelse og svækkelse af de konstituerende forbindelser kan beskrives som affektøkonomi. Med dette begreb kan jeg beskrive en række af de processer, jeg har observeret, som fx i det forløb med de to børn der hopper i vandpytter, fra de møder kvartetten til de råber “Casper, Casper” (se afsnit 6.0). Her er affektøkonomien kommet ud af balance. Men det er ikke sket fra det ene øjeblik til det næste. Der er en lang række små styrkelser og svækkelser der er gået forud. Derfor kan affektøkonomi som konceptuelt værktøj bruges til at fange nuancerne i samspillet, på en anden måde end fx en tilgang, der fokuserer på kategoriseringer af adfærd (Olesen 2015 op.cit).

Jeg har endvidere bemærket, hvordan børnene, når de mødes med én slags måde at præsentere kroppen, en facet, har en tendens til at reagere tilbage med den samme slags facet. Når nogen tysser, tysser de andre. Når én spytter, spytter de andre, osv. Disse mønstre kan beskrives som mimesis, forstået som “the public (motoric) display of perceived or remembered episodes” (Hurley and Chater se fodnote 99). Børnene giver tilbage af samme mønt, så at sige, ­ og det er bla. med udgangspunkt i denne etymologiske pointe, at jeg har valgt begrebet valuta. Den gangbare mønt, valutaen, kan forstås som “what has been sanctioned by custom or usage”. Når jeg kobler valuta til handling, er det for at kunne sætte fokus på, hvordan visse slags handlinger i en given situation tæller, imens andre lades ude af billedet. I det lærerorganiserede er det således primært verbalsproglige ytringer der tæller. Imens de handlinger, det tæller i børnenes indbyrdes samspil, kommer til udtryk gennem en lang række modaliteter, som udover verbalsproglige også gælder kropslige, nonverbale, og materielle udtryksformer. Og når jeg siger, at en handling tæller, mener jeg, at det er en handling, med hvilken det er muligt i en given kontekst at konstituere forbindelser. Når Mathias (7 år) argumenterer (i en situation, hvor gårdvagten griber ind) med, at hans gruppe havde vandpytten først, indgår hans talehandling som et led i konstitueringen af en ny social virkelighed: i det her tilfælde én, hvor børnenes leg bliver udparcelleret (gårdvagten deler børnene op, så den ene gruppe får én vandpyt, og den anden en anden). Havde han i stedet spyttet eller sparket ud efter gårdvagten, ville det ikke kunne indgå som konstituerende, men ville blive opfattet som en forstyrrelse, som støj. Her er der altså tale om, at verbalsproget er den gældende handlingsvaluta. Mellem børnene, derimod, indgår nonverbale handlinger, herunder bla. sparken og spytten, som mulige elementer i konstitueringen af sociale virkeligheder. I vandpyt­legen er det at sparke med vand på hinanden således et element, som medvirker til at konstituere den sociale virkelighed.

Begrebet handlingsvaluta bidrager til analysen på to måder. For det første muliggør det en analyse af, hvilke slags interaktionsformer, som indgår i konstitueringen af (nye) sociale virkeligheder. For at begribe hvad disse (nye) sociale virkeligheder indebærer for dem, som er del af dem, handler det, med et affektøkonomisk blik, om at undersøge, hvordan de konkrete handlinger påvirker de medvirkendes konstituerende forbindelser. Dermed skal en given handlingsvaluta ikke forstås som noget, som har en bestemt værdi, i sig selv, men det er hvordan den bliver brugt 128, som er afgørende.

For det andet gør handlingsvaluta som analytisk værktøj det muligt at have at gøre med ting, som ofte ikke tænkes sammen, idet begrebet dækker over en bred vifte af former, der kommer til udtryk gennem lyd, gestik, mimik, materialer, mm. Det er således ikke handlingens beskaffenhed, men snarere, hvordan den indgår i en given kontekst som er i fokus. Dermed kan analysen skærpe blikket for, hvilke slags handlinger, der tæller, og hvilke slags der ikke tæller. Dette er vigtigt ifm analysen af, hvad der går for sig i mellemrummene, i det upåagtede børneliv, hvor jeg med handlingsvaluta som konceptuelt værktøj kan identificere en stadig kodning og omkodning af, hvad
der tæller.

Advertisements

One Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s